Ledelsesberetning Vores strategi Vores brands og forretningsområder Vores ledelse Vores ansvar Vores regnskabsberetning Koncernregnskab Essentielle prioriteter for 2018 I 2018 fokuserede vores vigtigste forretningsprioriteringer på at genskabe vores historisk stærke resultater og fastholde vores konkurrencedygtige mælkepris. Lanceringen af vores treårige transformationsprogram, Calcium, og de succesfulde initiativer for at øge vores produktpriser og marginer har hjulpet os med at skabe en stærkere virksomhed på et volatilt marked for mejeriprodukter. Bedre bruttomarginer Vi har fastholdt et strategisk fokus på proaktiv prisstyring på et fortsat volatilt marked for industriprodukter, så vi kan øge priserne i vores brandforretning. Vores målrettede indsats for at balancere vores produktmarginer i lyset af markant ændrede fedt- og proteinpriser har forbedret koncernens underliggende lønsomhed sammenlignet med 2017. Skabe fremtidens mejeri gennem mere innovation Innovation er afgørende for Arlas langsigtede vækst og værdiskabelse. I første halvår af 2018 udrullede vi en ny visuel identitet og miljøvenlig emballage for vores Arla® Organic produktserie, og vi lancerede flere meget innovative produkter i andet halvår. Vi styrkede indsatsen for at måle vores innovationspipeline, som vi forventer vil bidrage med en omsætningsstigning på mere end 500 millioner EUR over de næste tre år. Løfte effektiviteten til et nyt niveau Skabe vækst for strategiske brands Vi igangsatte det holistiske transformations program Calcium, som forventes at give os nettobesparelser på 400 + millioner EUR, så vi kan geninvestere 100 millioner EUR i vækstområder. Vi har opnået besparelser på 114 millioner EUR til dato, hvilket er over vores mål på 30 millioner EUR for det første år. De vigtigste områder for besparelser var produktion, markedsføring og andre indirekte omkostninger. Vi har fastholdt en strategisk produktserie af lønsomme og forbrugerorienterede produkter, hvilket har sikret os en stærk vækst for brandede produkter, så brand-andelen nu udgør 45,2 procent. Væksten var primært drevet af vores stærke innovative tiltag for Europa, hvor StarbucksTM, Arla® Skyr og vores økologiske produktserie har leveret solide resultater, og for International, hvor der har været stærk vækst for Dano og Puck®. Fremme vækst inden for områder med stor lønsomhed Vi har skabt vækst for brandede produkter i lønsomme markedssegmenter gennem en udvidelse af vores markedsførende sortiment af Puck®-smøreoste i Mellemøsten og Nordafrika, lancering af Arla® Organic i Saudi-Arabien og succesfuld relancering af Dano i Bangladesh. Til gengæld klarede vi os dårligere end forventet i USA og Nigeria. Vi underskrev også en 21-årig strategisk samarbejdsaftale med Starbucks™ brandet, som opnåede tocifret vækst i 2018. 11 ARLA FOODS ÅRSRAPPORT 2018 Vinde med kunderne Kundeservice og stærke partnerskaber er to af Arlas vigtigste prioriteringer. Vi forbedrede vores kundeservice i 2018 ved at gå i "superservicemode" for flere store kunder i Europa. Vores indsats var en succes, og vi opnåede en vækst for brandede produkter på 4,1 procent hos vores 12 største kunder. Vores leverancepræcision i Europa lå dog stadig under vores målsætning. Vi har også styrket vores e-handelsaktiviteter og udvidet denne værdifulde platform med 15-20 procent på tværs af markeder. Transformere vore markeder i Tyskland og UK i lyset af de nye realiteter Vi fortsatte vores bestræbelser på at blive hørt på højeste niveau, da udfaldet af Brexit-forhandlingerne fortsat var usikkert . Købet af Yeo Valley Dairies Ltd. i Storbritannien viste vores langsigtede engagement i det britiske segment. I vores bestræbelser på at transformere markedet i Tyskland har vi løst problemer med kapacitetsudnyttelse og påbegyndt opførelsen af et mælkepulvertårn i Pronsfeld. Indtjeningen blev markant forbedret i Tyskland takket være strategisk prisstyring og stærke brands som eksempelvis Skyr. Tage Arla Foods Ingredients til det næste niveau I 2018 fastholdt vi vores position som en af verdens førende producenter af værdiforædlede valleprodukter, og for at styrke vores strategiske vækst yderligere købte vi de resterende aktier i den argentinske valleforretning Arla Foods Ingredients S.A. Arla Foods Ingredients tog også et yderligere skridt på den planlagte innovationsrejse med bestyrelsens godkendelse af det nye innovationscenter i Danmark. • Resultatet følger planen • Trenden følger planen • Målet er udfordret
Download PDF fil