Ledelsesberetning Vores strategi Vores brands og forretningsområder Vores ledelse Vores ansvar Vores regnskabsberetning Koncernregnskab Højdepunkter (fortsat) To enkle ingredienser, ét innovativt tiltag Den stigende bekymring for mængden af tilsat sukker og tilsætningsstoffer har ført til et fald i forbruget af frugtyoghurt. I Arla tager vi vores ansvar for at levere sundere og mere naturlige produkter til forbrugerne meget alvorligt. Vi har derfor som den første store fødevareproducent introduceret frugtyoghurter uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer. Den innovative yoghurt blev lanceret i Tyskland under navnet "Nur" i 2018 og vil blive udvidet til andre europæiske kernemarkeder i løbet af 2019. Leading the whey Arla Foods Ingredients (AFI), et datterselskab, som ejes 100 procent af Arla, og en global leder inden for vallebaserede ingredienser, offentliggjorde planer om at åbne et nyt innovationscenter i Nr. Vium. Investeringen blev godkendt af bestyrelsen og understøtter selskabets strategiske fokus på innovation og AFI's fortsatte stærke vækst. På centret vil forskere, teknikere og udviklere bruge banebrydende forskning og teknologi til at udforske mælkens og vallens fulde potentiale som ingredienser i ernæring til børn, sportsfolk, patienter og øvrige forbrugere. Opførelsen starter i efteråret 2019, og centret forventes at blive indviet i 2021. 9 ARLA FOODS ÅRSRAPPORT 2018 Samarbejde med Storbritanniens førende økologiske mejeribrand Arla har opkøbt Yeo Valley Dairies Limited, så Arla kan bruge Yeo Valley brandet på det britiske marked for mælk, smør, blandings produkter og ost i henhold til en særlig licensaftale med Yeo Valley. Investeringen giver os stor mulighed for at styrke vores brandede økologiske segment i Storbritannien. Arla opkøber osteanlæg i Mellemøsten og Nordafrika fra Mondeléz International I december købte vi Mondeléz Internationals smelteosteforretning, som fremstiller ost under Kraft brandet i Mellemøsten og Nordafrika på licensvilkår. Opkøbet giver os også fuldt ejerskab over et avanceret produktionsanlæg i Bahrain, så vi kan udbygge vores brandede osteproduktion i regionen, der er en vigtig komponent i vores strategi. Med handlen opnår vi en hårdt tiltrængt kapacitetsudvidelse, og den giver vores Supply Chain et markant fodaftryk i regionen, som kan sikre os langsigtet konkurrencedygtighed gennem skalering og effektivitet.
Download PDF fil